Motivguide

Vi har mange motiver at vælge imellem og dermed mange kombinationsmuligheder. Der er flere ting at overveje såsom plakatstørrelse, plakatrammer og farvevalg. Derfor har vi udarbejdet en motivguide, som kan hjælpe dig til at finde den helt rette kombination af plakater til netop dit hjem og din stil.

Brainchild grønne plakater, billedvæg

Valg af plakatmotiver

Det kan for mange mennesker være lidt af en udfordring at visualisere hvilke motiver, størrelser, farver og rammer, der vil passe bedst i netop deres hjem, til deres væg og til deres stil. Derfor bliver der ofte lagt mange overvejelser og tanker bag den helt rigtige sammensætning, da der er mange fordele ved at vælge den rette kombination. Du undgår både fejlkøb og unødvendige huller i væggen.

Det bliver lettere for dig at finde den helt rette kombination af motiver, når du benytter vores motivguide. Således kan du afprøve de forskellige kombinationer, inden du udvælger og køber dine nye plakater. Selve kombinationen bliver dermed en del af udtrykket, og du har muligheden for at sætte dit personlige præg på det endelige resultat.

Print selv motivguide

Du har muligheden for at finde den helt rette sammensætning af motiver, størrelser og farver med vores motivguide i hånden. Udprint guiden derhjemme og brug den til at finde den rette kombination af vores plakatmotiver.

Byg en miniatureudgave af din billedvæg med motivguiden. Størrelse 30×40 cm, 50×70 cm, og 70×100 cm er skaleret proportionelt i forhold til hinanden. Dermed kan du nemt finde ud af hvilke motiver og størrelser, du ønsker at kombinere. Du kan hente motivguiden nedenfor og gå i gang med det samme.

Vær opmærksom på at farverne og kvaliteten af det print din hjemmeprinter laver, ikke stemmer overens med de plakater du modtager ved køb. Vi printer vores plakater på professionelle maskiner og eksklusivt papir, og dermed vil de plakater du køber, naturligvis være i meget bedre kvalitet end de du selv printer.

Download motivguide

Find den rette opbygning

Du kan designe kompositionen ved at lægge de udklippede billeder ud på et bord og dermed danne dig et indtryk af, hvordan de skal hænge på væggen. Brug gerne god tid, så du bliver tilfreds med det færdige resultat. Med denne metode laver du altså kun de huller i væggen, der er brug for.

Når du har besluttet dig for en komposition, kan du blot tage et billede af opstillingen og se på dét, når hullerne skal laves i væggen og plakaterne hænges op. Alternativt kan du også bruge elefantsnot og afprøve kompositionen direkte på væggen som en miniatureudgave, uden at bore huller.

Lav din egen billedvæg

Du har mulighed for at lave din egen kombination af Brainchild plakater, som til sammen udgør en billedvæg. Derfor tilbyder vi samlede pakkeløsninger, hvor du frit kan vælge dine yndlingsplakater fra vores klassiske motivserie.

Lav din egen billedvæg med vores populære plakatmotiver Ægget, Koglen og Svanen, eller vælg vores øvrige plakatmotiver Bamsen, Dråben, Flowerpot, Myren, Pelikanen og Vintergækken, som er ligeså enestående.

Se vores billedvægge