B x JJJ – Colourful Moments

Brainchild x Jane Juel Jensen: Colourful Moments

Kun 6 stk.  |  Hvert æg er unikt

I samarbejde med illustrator, visuel designer og kunstner Jane Juel Jensen, har vi lavet en collab omkring Ægget Figuren. Jane Juel Jensen har udsmykket 6 unikke æg under titlen ‘Colourful Moments’. De 10 cm. høje træfigurer har messing fod. Se og køb de 6 forskellige træfigurer længere nede på siden.

Brainchild, Ægget, Kunstner

B x JJJ – Ægget Figuren – Colorful Moments – No. 01 – No. 06

Små farverige øjeblikke, der gør hverdagen smukkere

Jane Juel Jensen er en poetisk og eksperimenterende kunstner, der arbejder struktureret med farve- og formintuition og derved opnår et legende udtryk. Jane er optaget af samspillet mellem materialer, farver, former og kontraster, og elsker de oplevelser som opstår i dette møde – små farverige øjeblikke, der gør hverdagen smukkere. Derfor er temaet for collaboration omkring Ægget Figuren netop Colourful Moments.

Jane Juel Jensen, Brainchild

Jane Juel Jensen i sit atelier under udarbejdelsen af serien ‘Colourful Moments’.

Det var vigtigt for mig, at træet og messing foden spiller sammen med farveabstraktionerne i ét samlet hele. Jeg har som udgangspunkt en arbejdsplan, men ellers opstår samspillet mellem objekt, mønstre og farver igennem forløbet – en form for farve- og formintuition, der gribes og struktureres. Med uforudsigelighed, farvepassion og leg som omdrejningspunkt, opnås et mere personligt og legende udtryk”.

Jane Juel Jensen, Kunstner
Jane Juel Jensen, Brainchild

Brainchild x Jane Juel Jensen

En bred og farverig palette

Jane Juel Jensen er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding, linjen for Visuel Kommunikation. Under uddannelsesforløbet modtog hun Svend Grams Mindelegat, som har til formål at yde økonomisk støtte til lovende illustratorer og grafikere til udvikling af deres talenter. Legatet gik til et 5 måneders udviklingsophold i England på University of Brighton, (BA (Hons) Graphic Design/Illustration), og Workshop på Central Academy of Fine Arts, Beijing, Kina. Forud for Designskolen Kolding har hun bla. gået på Ålborg Kunstskole, Kunsthøjskolen Thorstedlund og Vejle Kunstskole.

I dag arbejder Jane Juel Jensen som Visuel designer sideløbende med kunst og illustration. Fællesnævneren for disse dicipliner er kommunikation, udtryk og oplevelser ved brug af former, farver og kompostition.

Aktuelle projekter er “Andrà Tutto Bene”, (Alt bliver godt igen), et symbol på håb i krisetiden under COVID-19-pandemien. Et T-shirtdesign, hvor overskuddet fra salget går til velgørende formål i sundhedssektoren. Fra 17. – 19. september 2021 er Jane Juel Jensen at opleve på kunstmessen Works Art Fair på Godsbanen stand nr. 37 i Aarhus med både malerier på lærred og papirarbejder.

Jane Juel Jensen, Andra tutto bene

Ofte kombinerer jeg det håndlavede, f.eks. tegninger eller papirklip, med grafisk efterbehandling. Det er en naturlig måde for mig at arbejde på, og så bliver tingene mere levende.

Jane Juel Jensen, Kunstner.
Brainchild, Ægget, Kunstner collab

B x JJJ – Ægget Figuren – Colourful Moments – No. 05, No. 03 og No. 02

Ægget Figuren som lærred

Denne collaboration mellem Jane Juel Jensen og Brainchild forenes i en forkærlighed til design, leg, farveglæde og det ærlige materiale. Det har været vigtigt for Jane Juel Jensen at artwork understøtter Ægget Figurens form og materialer, så beskueren tilskyndes til at gå på opdagelse og få yderligere æstetiske og farverige oplevelser. Et samspil hvor Ægget Figuren er lærredet for Jane Juel Jensens legende og smukke artwork. Alle 6 håndmalede unikaværker er signerede med Jane Juel Jensens karakteristiske “JJJ”. Nedenfor kan du se alle 6 varianter.

Alle æg er unikke og koster hvert 3.500,-. Æggene er med messing fødder. Kollektionen indeholder kun 6 æg i alt, og hvert æg er unikt.

Du kan hente en samlet pdf med detaljerede produktbilleder her.

Læs mere om Jane på janejueljensen.dk og følg Jane på Instagram. Du kan også læse mere om Janes kommende udstilling på Works Art Fair.

Størrelse

Æggene er 10 cm. høje.

Pris

3.500,-

Oplag

Æggene er udgivet i et begrænset oplag på 6 stk.

Nyhedsbrev


Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du ønsker at få direkte besked når vi udgiver nyheder.