Brainchild logo

9 designklassikere du sikkert kender

Hos Brainchild hylder vi de danske designklassikere gennem vores plakatmotiver. Men hvordan kom de til verdenen? Vi går i dybden med de 9 designklassikere vi har fortolket. Kender du dem alle?

Brainchilds motiver er én stor inspiration og anerkendelse for de danske møbeldesignere, der i 50’erne og 60’erne, satte en ny standard for hvordan hverdagen kan leves i vores hjem. De danske møbeldesignere skabte ikoner, vi som forbrugere i dag stadig gerne pryder vores hjem med.  

Hos Brainchild sætter vi en ære i at fortolke de danske designklassikere, for dermed at bringe det kreative og eksperimenterende formsprog videre i vores tid. Vi går ikke på kompromis, for det ville møbeldesignerne aldrig gøre. Vi skaber plakater der er designikoner værdige og sætter standarden for nutidens designs.

Vi vil i denne artikel tage dig med tilbage til tiden, hvor de ni designklassikere så dagens lys og hver blev en del af den designperiode, som vi stadig i dag beundrer.

Svanen – Arne Jacobsen

Stolen uden lige linjer

Svanen er én stol ud af den trekløver, som Arne Jacobsen tegnede i 1958 til sit store værk, SAS Royal Hotel, i København.

Arne Jacobsen fik særlig stor anerkendelse for sine stole. Det var nemlig aldrig set før i dansk møbeldesign, at stole med så stilrene designs, ingen lige linjer havde. Med sine bløde kurver og sit enkle udtryk, blev Svanen et mesterværk, som afspejler en ikonisk tid i dansk design. Arne Jacobsen blev sammen med en gruppe andre arkitekter, herunder Finn Juhl og Poul Henningsen, en del af den banebrydende modernisme. De satte standarden for en ny, mere enkelt og moderne måde at leve på – hvilket vi stadig lader os inspirere af, når vi indretter vores hverdagsrum.

Man kan ikke sige møbelklassiker uden at sige Svanen. Det er dermed også en selvfølgelighed at Svanen er en af vores favorit fortolkninger, og pryder vores plakater i en symfoni af former og farver.

Vores fortolkning af Svanen fås, ud over vores plakater, også som træfigur. Vores træfigur, Svane Figuren, har vundet den anerkendte designpris ‘Bolig Magasinets Design Favoritter 2021’, hvilket vi er meget stolte af.

Svane stol, Arne Jacobsen

Foto: Brainchild. Billede af Svanen stol, 3220.

Pelikanen – Finn Juhl

Stolen der kom flyvende før sin tid

Finn Juhl (født i 1912) omtalte sig selv som autodidakt møbeldesigner. Hans drøm var at blive kunsthistoriker, men hans far mente, at han skulle være arkitekt. Finn Juhl blev dog aldrig færdiguddannet som arkitekt, da arbejdet som møbeldesigner tog for meget af hans tid. 

Finn Juhl har i sit arbejde som møbeldesigner haft en mere kunstnerisk tilgang i sine designprocesser, end mange af modernismens andre arkitekter, som arbejdede mere ud fra møblets praktiske design. Han så sine møbeldesigns som små skulpturer og har arbejdet meget med det organiske formsprog. Møblerne skulle udstråle én samlet enhed, hvilket betød, at det i arbejdet med de forskellige elementer og dele var vigtigt for Finn Juhl, at overgangen mellem de forskellige elementer skulle syne så naturlige som muligt, og ofte helt usynlige.

I 1940 designede Finn Juhl stolen, Pelikanen. Den var meget forud for sin tid, med sin skulpturelle og noget “mærkelige” organiske form. Stolens ryg og sæde var begge fuldt polstret og syningerne var næsten helt usynlige. Den lignede en svævende fugl på tykke ben. Den var nok også lidt for meget forud for sin tid, idet den blev glemt, og først i 2001 blev produceret på ny. I dag passer den perfekt ind i nutidens indretnings tendenser, og bliver produceret både med tekstil og læder. 

Pelikanen har spredt sine vinger ud og er fløjet ind i vores sortiment, hvor den er landet blandt vores øvrige fortolkninger af danske møbelklassikere.

Pelikaner Foto: Designmuseum Danmark, Finn Juhl Arkiv

Foto: Designmuseum Danmark, Finn Juhl Arkiv. Billede af Pelikaner fra bogen Finn Juhl – Liv, værk, verden.

Bamsestolen – Hans J. Wegner

Et varmt kram uden begrænsninger

I 1951 designede Hans J. Wegner (født 1914) Bamsestolen. Den er i manges øjne den omfavnende bamse, der bare står og venter på at du sætter dig, så den kan give dig et kram. Den tanke var i hvert fald det en journalist i tidernes morgen fik, da han mødte stolen for første gang. Mødet med journalisten blev stolen dåb. Bamsestolen blev med sin karakteristiske form en nyfortolkning af den kendte øreklapstole. Bamsestolen skulle omfavne men ikke begrænse brugeren af stolen. I den forbindelse fik stolen også sine karakteristiske “strittende” armlæn, med plads til at man kan variere sin siddeposition. Med sit polstrede ydre kan stolen syne sårbar, da tekstil ikke er så slidstærkt, som læder, men med en polstring i Hallingdal stof, blev den stærkere end noget andet. Bamsestolen blev et ikonisk bud på en lænestol, som på ingen måde går på kompromis med komforten. 

I Brainchilds bogstavlige fortolkning har vi leget med den tanke journalisten italesatte, da han mødte stolen for første gang – den omfavnende bamse med sine poter og bløde udtryk.

Bamsestolen, Hans Wegner

Foto: Ukendt. Public Domain Denmark. Billede af Bamsestolen.

Myren – Arne Jacobsen

Lille men stærk, som vokser i flok

Myren er den første stol i dansk designhistorie, hvor sæde og ryg går ud i ét. Den er en såkaldt skalstol. Teknikken bag skalstolen går ud på, at bruge så få naturlige materialer som muligt, hvorefter at tvinge materialerne ud i deres yderste positioner. Ved at tvinge materialerne ud i de nye former, opnåede møbeldesignerne at skabe helt nye udtryk og anvendelsesmuligheder, med ellers så kendte materialer. Teknikken udviklede sig under modernismen, og satte dagsordenen for en helt ny måde at designe møbler på. Mange lag formpresset finér udgør selve stolen, altså både ryg og sæde. Arne Jacobsen tvang træet ud i en position, der aldrig var set før inden for møbeldesign. Arne Jacobsen skabte en banebrydende symfoni i Myren, et æstetisk smukt møbel, i et en enkel og komfortabel form. 

Stolen blev designet i 1952. Den blev designet til virksomheden Novos (i dag Novo Nordisk) kantine. Med sin smalle talje og sine tre ben, blev den et møbel der passede perfekt ind i en kantine, hvor den skulle fylde mindst muligt. Novo fik dog i 1971 ændret i designet og fik tilført et ekstra stoleben. De oplevede nemlig flere vippe ulykker, og de ville helst undgå at deres medarbejder kom til skade i deres frokostpause. 

Myren var oprindelig ikke designet til den private forbruger, da man ikke fik særligt meget “møbel”, når man købte stolen. Den kom dog ud i privaten og er der stadig her 6 årtier efter.    

Myren fylder ikke så meget, og alligevel er den blevet en af de klassiker, vi gerne fylder vores hjem med. Myren fortolkningen er et godt alternativ til Brainchilds andre motiver, da den ikke fylder så meget på selve motivet, men i sin enkelthed bringer udtrykket frem.

Myre stol, Arne Jacobsen

Foto: Brainchild. Billede af Myren stol, 3101.

Koglen – Poul Henningsen

Gav os en lysende fremtid

Poul Henningsen (født 1894), eller som mange nok kender ham, PH, er uddannet arkitekt. Han har dog nok brugt lige så meget, hvis ikke mere, af sin tid som kulturkritiker. Han var en mand der var forud for sin tid og som ikke tiede, selvom flere i samfundet nok mente han burde. 

PH var eksperimenterende, både i sin måde at skabe designs men også i sin måde at være til i samfundet. Han stod op mod de autoritære dyder og var talerør for en ny tid, en friere tid, både for kunsten men også for samfundet. 

PHs kritiske og eksperimenterende tankegang kom ham særligt til gode i hans lys designs. Ét af hans største værker er lysekronen Koglen, som han skabte i 1956. Lampen blev designet til åbningen af Langelinie Pavillonen, hvor den første lampe stadig kan ses. 

Hvis man sammenligner PHs lysekrone med hvad man ellers kunne få af lysekroner dengang, er det tydeligt at PH havde en helt anden opfattelse af, hvad en lampe skulle kunne. PH ville skabe en lampe der hørte den moderne tid til. Den elektriske pære var nu en del af husstandene, men de aktuelle lysekroner var ikke skabt til at bære elektriske pære. Nu begyndte lamperne at blænde og de var ikke spor funktionelle, i den ellers så funktionelle hverdag. 

PH skabte en innovativ, funktionel og bæredygtig løsning, tre skærms lampen. Med de tre skærme, blev et lampesystem skabt. Lyset blev nu kastet ud til de steder i rummet der skulle lyses op, uden at lampen ville opsluge lyset. Nok vigtigst af alt, var et af PHs specialer, at lave lamper der ikke blændede. Denne teknik gjorde PH til en verdenskendt arkitekt og med hans eftermæle, er succesen kun vokset. 

Kogle lysekronen er et resultat af PHs kritiske tankegang, hvilket må siges at være en genistreg. Lampen har nu levet i over 6 årtier og er et hit som aldrig før.

Brainchilds fortolkning af PHs Kogle er et hit, da den lyser enhver væg op. Den lyser i alt sin enkelhed og taler til et sprog vi alle kan forstå.

Koglen lampe, Poul Henningsen

Foto: Louis Poulsen Lightning A/S. Billede af Poul Henningsen fra bogen Danske lamper – 1920 til nu.

Ægget – Arne Jacobsen

En skulpturel vinder

Arkitekten og møbeldesigneren Arne Jacobsen (født 1902) tegnede i 1958 den verdenskendte stol, Ægget. Ægget er oprindeligt tegnet som en del af Arne Jacobsens totaldesign, SAS Royal Hotel, i København. Ægget skulle udgøre det bløde indre, som kontrast til hotellets stringente ydre.

Stolen er et eksempel på tidens og især Arne Jacobsens eksperimenteren med de rå materialer og deres egenskaber. Med sine organiske, skulpturelle og rene former, udgjorde Ægget den ultimative modsætning til hotellets skarpe kanter. Ægget og Arne Jacobsens andet design, Svanen, skulle udgøre hotellets lounge. Man ser tydelige ligheder i deres formsprog, hvor den organiske form og de ensartede stålfødder udgør et samlet designudtryk. Ægget er sidenhen blevet et ikon for den moderne tid og dens minimalistiske form. Det er et formsprog som taler meget ind i den aktuelle boligtendens og som afspejler mange af de værdier, der dyrkes i nutidens boligindretning.

Ægget er vores første bogstavelige fortolkning af en dansk møbelklassiker, og vil derfor altid have en særlig plads i vores hjerter. Vi er meget stolte af at kunne præsentere Brainchilds Ægget i mange forskellige farver og fortolkninger. Vi har alt fra vores klassiske motiver i et væld af forskellige farver, til vores stregtegninger og Matisse-inspirerede papirklip. Ægget var ligeledes en klar favorit, da valget skulle stå med skabelsen af vores populære træfigurer. 

Ægget stol, Arne Jacobsen

Foto: Isabella W. / @theloftcph. Billede af Ægget lænestol, 3316.

Vintergækken – Poul Henningsen

Den lysende blomst, med det talende formsprog

En Vintergæk er tegn på håb og lysere dage. Den er tegn på, at lyset begynder at vælte ind over os, og at de mørke dage går på hæld.

Vintergækken ligger navn til en bordlampe Poul Henningsen designede i 1930. Vintergækken er med sine tre glas skærme, endnu en af PHs træ skærms lamper. Lampen lyser godt ud på det valgte område, uden at blænde sine omgivelser. Med sin organiske form svajer den sig let, og spreder sin hvide skærm ud fuldstændig ligesom en vintergæk. Den spreder lyset ud som vintergækken spreder sine hvide blomsterblade, og lyser sine omgivelser op. Vi er fascineret af det billedsprog der kan fortolkes ud af PHs lampe, og blev meget inspireret til at lave vores egen Vintergæk. Den er et let og friskt motiv, der spreder lys og lethed ind i rummet.  

Poul Henningsen, Vintergæk lampe

Foto: Vintergækken bordlampe af Poul Henningsen.

Dråben – Arne Jacobsen

Spredes til vores hjem, som ringe i vandet

Arne Jacobsen er særligt kendt for sine total designs. Han har især sat sit aftryk i Aarhus med sit smukke rådhus, men endnu større har han skabt det dengang SAS Hotel Royal, i København. Han skabte et harmonisk total design ved at tænke hotellet som en helhed, det stringente og firkantede ydre skulle have et organisk indre. Dråben er én af de stole Arne Jacobsen designede til hotellet. Den skulle omfavne sin gæst, men samtidig skabe fuld bevægelsesfrihed. Den er sammen med Ægget og Svanen en stærk trio, der består af exceptionel god komfort og et æstetisk formsprog, som kun Arne Jacobsen kan skabe det. 

Stolen har været ude af produktion i en årrække, men tilbage i 2014 blev den fundet frem og produceret på ny. Den er et eksempel på den bæredygtige æstetik, som Arne Jacobsen og mange af de andre modernistiske arkitekter dyrkede. Det er en stol, som kan klare at “forsvinde” i en tid, for så snart at den ser dagens lys, falder den let ind i vores indretning, som en regnbyge let falder med sine dråber.

Arne Jacobsen havde den selv som en af hans egne favoritter, og det er smittet mindst lige så meget af på os, her hos Brainchild. Du finder vores fortolkning af Dråben i et væld af farver og former, både som vores klassiske fortolkning og i vores serie af stregtegninger.

Dråbe stol, Arne Jacobsen

Foto: Brainchild. Billede af Dråben stol, 3110.

Flowerpot – Verner Panton

Lampen der lyste Danmark op i farver

I 50’erne og 60’erne var København grå. Datidens møbeldesignere eksperimenterede ikke med farver og materialer, så meget af datidens interiør lignede hinanden. Det skulle heller ikke være i Danmark at designeren Verner Panton (født i 1926) slog igennem med sine designs først. 

I 1970 deltog Verner Panton i en møbelmesse i Tyskland. Han skabte en udstilling, Visiona 2, der bestod af ét stort totaldesign. Som en del af dette totaldesign optrådte lampen Flowerpot pendlen i et utal af farver. Med sit farverige og noget anderledes formsprog, satte den blomster inspirerede emalje lampe sig fast på manges nethinder. Louis Poulsen som på daværende tidspunkt producerede lampen, fik travlt som aldrig før. Som en reaktion på denne succes, tegnede og designede Verner Panton nu Flowerpot lampen som en bordlampe model. 

At Flowerpot er et barn af sin tid er der ingen tvivl om. Den er født ind i en Flower Power tid, hvor dele af samfundet gjorde op med de tidligere generationers idealer og normer. Det var blevet tid til at tænke anderledes, eksperimenterende og kreativt. Flowerpot er et ikonisk eksempel på tidens tænkning. Flowerpot har fået sit navn, da Verner Pantons så en fascination i Flower Power bevægelsens visioner om en verden fyldt med ‘peace, love and harmony’.

Lampen var visionær, kreativ og enkel. Den skulle skabe glæde, lys og tanker om en mere fri hverdag. Der er er i hvert fald ingen tvivl om, at lampen imponerede sine modtagere og gør det stadig i dag, hvor &Tradition har stor succes med at integrere lampen i nutidens trends.

Flowerpot har givet farve til samfundet og det er slet ikke til at undgå Flowerpot når man snakker om designklassikere. Vores Flowerpot fortolkning hos Brainchild, er en uundværlig spiller i vores samling af motiver og giver et legende lys over vores produktsortiment.

Foto: Panton Design, Basel. Billede af Spiegel-kantine, 1969 fra bogen Verner Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre.

Brainchild logo

Den fremtidige designhistorie

Kendte du alle designklassikerne? Vi har nu være turen rundt om 9 unikke designs, som vi hos Brainchild fortolker bogstaveligt som plakatmotiver.

Har du fået lyst til at se nærmere på vores hyldest og bidrag til den danske designhistorie? Så tag et kig på vores plakater, træfigurer og lærredsprint. De vil helt sikkert give dig et smil på læben.

Shop nu