Skip to main content

Brainchild logo

Danske møbelklassikere fortolket bogstaveligt

Dansk design er overalt. Danmark er nemlig kendt i hele verden for godt design. Ægget, Koglen og Svanen er blot få eksempler på danske klassikere, som er blevet en del af vores danske identitet. Samtidig er de eksempler på ord, der ikke længere kun har den oprindelige betydning tilknyttet, da de også er navne på anerkendte danske møbelklassikere. Derfor er det ofte disse klassiske møbler, der naturligt popper op i vores tanker, når vi for eksempel hører ordet ‘Ægget’. Møbelklassikerne er nu blevet så ikoniske, at det først og fremmest er dem, vi tænker på, når vi hører ordene.

Vi tager ordene bogstaveligt og følger designklassikerne tilbage til originalen – tilbage til ordenes oprindelige betydning. Vi hedder Brainchild, fordi ordet betyder ’en original idé’. Af samme årsag er vores motiver navngivet ‘Original’.

Oplev vores sortiment

Dansk design til alle

Vores mission er at bringe den oprindelige filosofi bag de danske møbelklassikere tilbage og gøre dansk design tilgængeligt for alle. Tidsperioden fra 1920 til 1970, kaldet Danish Modern, blev den mest populære møbelæra i dansk designhistorie til dato. Fælles for alle møblerne og genstandene er en tidløshed og en umådelig høj kvalitet, hvorfor møblerne stadig er eftertragtede den dag i dag – både nationalt og internationalt.

En af de oprindelige filosofier bag tidsperiodens designs var, at de funktionelle møbler af høj kvalitet skulle være tilgængelige for alle. I dag er møblerne prestigefyldte samleobjekter i den høje prisklasse. Navne som Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Hans Wegner og Verner Panton er velfortjent blevet til store brands, hvis møbler for mange mennesker er uopnåelige at komme i besiddelse af.

Med øje for humor, æstetik og respekt for møblerne, ønsker vi hos Brainchild at bringe den oprindelige filosofi bag klassikerne tilbage og gøre dansk design tilgængeligt for alle.

Vi er e-mærket

Hos Brainchild går vi meget op i, at du som kunde får en god oplevelse, når du køber vores boligtilbehør. Dette gælder både, når du køber det fysisk i vores butik, men også når du køber det på vores webshop. Når du køber på vores webshop, er det vigtigt for os, at du føler dig tryg og sikker i din handel, og derfor er vi e-mærket certificeret. 

e-mærket garanterer dig som kunde en sikker handel, når du køber på en e-mærket certificeret webshop. Når Brainchild er e-mærket certificeret, er det fordi, vi går op i gennemsigtighed, og at du som kunde føler dig tryg, når du køber på vores webshop.

Rettigheder

Brainchild er et beskyttet varemærke, og du er derfor garanteret et originalt design og god kvalitet, når du køber vores produkter. Brainchilds design og produkter er ligeledes beskyttet af ophavsretsloven, og vores træfigurer er designbeskyttede.

Vi er stolte af vores originale design og ønsker dermed at beskytte det. Du skal som kunde føle dig tryg, når du køber et Brainchild produkt og på grund af vores registrerede rettigheder, sikrer vi dig et originalt design og god kvalitet.

Læs mere
Brainchild