Størrelsesguide til plakater

Vælg den rigtige plakatstørrelse

Det kan være en udfordring at have en klar fornemmelse af, hvilke plakatstørrelser der passer til væggene i dit hjem. Hvis du vælger plakaterne i en for lille størrelse, kan du risikere at plakaterne ikke kommer til sin ret. Vælger du derimod plakaterne i en for stor størrelse til væggen de skal hænge på, kan plakaterne virke for invaderende i hjemmet.

Vores plakater fås i størrelse A5, 30×40 cm., 50×70 cm. og 70×100 cm.

På denne side vil vi give dig et overblik over de forskellige størrelser på vores plakater, så det bliver lettere for dig at vælge de rigtige plakatstørrelser til væggene i dit hjem. Du kan også udprinte vores motivguide og bruge den som redskab til at få et overblik over hvilke motiver og størrelser du skal kombinere.

Brainchild plakater, størrelsesguide

Plakaten med Svanen måler 70×100 cm. Plakaten med Koglen måler 50×70 cm. Plakaten med Bamsen måler 30×40 cm. Plakaten med Vintergækken er i størrelse A5.

Store plakater i 70×100 cm.

Har du en stor væg og ønsker at dine Brainchild plakater virkelig komme til sin ret? Så anbefaler vi dig at hænge vores plakater i størrelse 70×100 cm. på din væg.

Vores plakater er detaljerige og er designet i en meget høj opløsning, som gør at plakaterne også står knivskarpt i den helt store størrelse 70×100 cm.

Billedvæg med Brainchild plakater i 70x100 cm.

Plakaten med Vintergækken måler 70×100 cm.

Den mest normale plakatstørrelse er 50×70 cm.

Den mest normale og oftest brugte plakatstørrelse, er vores plakater i størrelse 50×70 cm.

Hvis du har en forholdsvis normal størrelse væg og f.eks. ønsker at have 3 plakater hængende på stribe, så er plakaterne i størrelse 50×70 cm. et godt valg til dine vægge.

Brainchild plakater med Ægget, Koglen og Svanen

Plakaten med vintergækken, ‘ægget figuren’ og koglen, måler 50×70 cm. Plakatstørrelsen kaldes også for B2.

Plakater i 30×40 cm.

Plakaterne i størrelse 30×40 cm., betegnes som en mellemsstørrelse plakat.

Plakatstørrelsen er god hvis du har et smalt stykke væg, hvor du ønsker at hænge plakater – Eller hvis du bor småt og ønsker at have flere af vores plakater hængende.

30×40 cm. er også en god plakatstørrelse hvis du i forvejen har en billedvæg med nogle større plakater og ønsker at føje flere plakater til billedvæggen.

Hvis du ønsker at give vores plakater i gave, er plakaterne i størrelse 30×40 cm. et godt valg. Det skyldes at plakatstørrelsen ikke er for indvaderende i hjemmet, samt har en god pris til gavekøb.

Billedvæg med Brainchild plakater i 30x40 cm.

Plakaten med vintergækken, koglen, ægget og bamsen måler 30×40 cm.

Små plakater i A5

Vores mindste størrelse plakater er størrelse A5.

Hvis du ønsker at lave en billedvæg med dynamik, er plakatstørrelsen god som supplement til de store plakater på væggen.

Plakaterne i størrelse A5 er også gode at hænge et sted i dit hjem, hvor du ikke har meget vægplads, men alligevel ønsker at have plakaterne hængende på væggen.

Du kan også lave en hel billedevæg bestående af plakater i størrelse A5. På denne måde kan du have mange motiver hængende på én gang, uden at bruge meget vægplads.

billedvæg med små plakater i størrelse a5

De små plakater er i størrelse A5. Størrelse A5 måler 14,8 x 21 cm.