Bog – Verner Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre

499 kr

‘Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre’ er rigt illustreret med en skattekiste af billeder og skitser fra Verner Pantons arkiv samt sjældne billeder fra hans private fotoalbum. Verner Panton er internationalt kanoniseret på linje med Hans Wegner, Børge Mogensen og Poul Kjærholm. Samtidig er han særpræget og ekspressiv i forhold til den danske designkanon og dens klassiske nøgterne funktionalisme. Bogen tager udgangspunkt i Verner Panton som pioner for vigtige nybrud i efterkrigstidens designhistorie, ligesom hans værk placeres i forhold til en nutidig kontekst.

Bog om Verner Panton

Verner Panton spillede en central rolle som en af samtidens mest innovative nytænkere af produktionsteknologi, materialer og af de oplevelsesmæssige og æstetiske sider af design. Både i et designhistorisk og samtidigt lys er Verner Panton en af de store internationale design-figurer, men på trods af hans enorme betydning både designhistorisk og i forhold til nutiden, findes der endnu ikke en udfoldet bog om hans værk.

“Hellere et vellykket eksperiment end en smuk trivialitet.” – Verner Panton

Lektor og Ph.d. ved Kunstakademiets Designskole, Ida Engholm, og lektor og Ph.d. ved Københavns Universitet, Anders Michelsen, har med ‘Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre’ skabt et tankevækkende og mangfoldigt portræt af én af Danmarks mest toneangivende designere. Sammen beskriver de Verner Pantons livsværk og sætter det ind i en historisk og teoretisk sammenhæng.

Bogen er ikke på lager på Brainchild.dk. Bogen kan købes i vores fysiske butik.

Dansk design

Fremragende Trustscore

Hurtig levering

SKU: 64087b0e1f41e

  • Titel: Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre
  • Af Ida Engholm og Anders Michelsen
  • Udgivelse: 17. september 2017
  • Indbundet
  • Grafisk design: Michael Jensen
  • Sidetal: 352
  • ISBN: 978-87-92949-57-8
  • Udgave/oplag: 1/1

Anmeldelser

"Skal man vide noget om Verner Pantons designunivers, hans kæmpe produktion og hans placering som international formgiver, er det denne bog man skal ty til." Politiken. 26. december 2017.

”Af Pantons historie kan vi alle lære, at der kan komme noget godt ud af at bryde normerne og de uskrevne regler, der findes på stort set alle felter.” Jysk Fynske Medier, 8. oktober, 2017.

“Verner Pantons design var fantasifuldt og visuelt pågående, og det præsenteres i en overdådig grafisk tilrettelæggelse, der er et ekko af Pantons drøm om at lade fantasien komme til magten.” Berlingske, 19. september, 2017.

”Det er godt, at der kommer et nyt værk, som kommer hele vejen rundt om Verner og hans ting. Hans arv indeholder så mange ideer, som slet ikke er sat i produktion endnu, så der er masser at tage fat på.” Politiken, Design, 17. september, 2017.

”Han havde sin storhedstid i 60erne og 70erne, men så røg han ud i kulden med den postmoderne designbølge i 80erne. Til gengæld har retrobølgen i 90erne affødt en stor interesse for Panton, og den interesse ser vi stadig.” Berlingske, Søndag, 17. september, 2017.

”Man skal kort sagt vurdere Panton for hans helhedstænkning, ikke de enkelte værker, og det er netop, hvad Ida Engholm og Anders Michelsen gør i en ny pragtbog – helt passende indbundet i forførende blødt Panton-mønstret materiale, så sanseoplevelsen begynder ved omslaget.” Weekendavisen, 15. september, 2017.