Genialt og funktionelt design

Poul Henningsen (1894-1967), også kaldet PH, er uden tvivl en af dansk designs største arkitekter, der med sit treskærmssystem i 1926 revolutionerede hele lampeindustrien med sin funktionalitet. Hans livslange samarbejde med Louis Poulsen viste sig som en stor støtte gennem hele hans karriere. Selvom vi bedst kender Poul Henningsen som en af funktionalitetens helt store designere, og mange af hans lamper stadig, over 50 år efter hans død, hænger i utallige danske hjem og offentlige institutioner, er Poul Henningsen også synonym med mange andre ting end lampedesign. Poul Henningsen er som produkt af moderen, Agnes Henningsen, født ind i et radikalt kulturmiljø, der har givet ham grobund for hans senere virke som skribent, meningsdanner og revyforfatter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: A.E. Andersen. 1950.

En mand af mange talenter

Poul Henningsen var en mand af mange talenter. Som ung drømte han om at være maler, men endte med at uddanne sig som murer. Efter at have afprøvet flere forskellige håndværk fik han plads på en tegnestue, hvor han for første gang prøvede sine kræfter af med lampedesign. Poul Henningsens revolutionerende og funktionalistiske lampe, som vi i dag kender som PH-lampen, udsprang af et meget lavpraktisk problem for moderen Agnes Henningsen. Hun var frustreret over det skarpe lys fra datidens lamper, der ikke var designet til elektrisk lys, men til gas- og petroleumslamper.

Således designede Poul Henningsen efter grundig overvejelse og eksperimenter med lysfald, sit verdenskendte treskærmssystem. Treskærmssystemet resulterede i en blændfri lampe som var designet sådan, at man fik mest muligt ud af pærens skær, uden at lyset blev skarpt og blændende. Systemet med de tre skærme skulle sørge for at lyset blev kastet ud de vigtigste steder i rummet, og at skærmen udnyttede lyset fuldt ud, uden at opsluge det. Skærmen skulle altså være fuldstædigt funktionel, en mærkesag Poul Henningsen har bevaret i sit lampedesign og liv sidenhen. Poul Henningsen har benyttet treskærmssystemet gennem hele sin karriere og designede i 1958 PH5 lampen, som er 100% blændfri. I dag er det en af verdens mest solgte lamper og et anerkendt stykke dansk kulturarv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Louis Poulsen Lightning A/S. Billede af Poul Henningsen fra bogen Danske lamper – 1920 til nu.

Funktionalist til det sidste

Selvom PH er mest kendt for sine ikoniske lamper, havde han dog også en stor rolle som journalist og revyforfatter i Danmark. Han er kendt for sine skarpe holdninger, at være udpræget funktionalist, ateist og kirkehader, samt at være fortaler for den seksuel frihed og sidst men ikke mindst, være imod unødvendig udsmykning af bygninger. Alt skulle afspejle dets funktion, om dette gjaldt PH’s lampedesign eller revytekster var der ikke lagt fingre imellem. Det er endda en kendt detalje at han i 1938 blev fyret som skribent på Politiken, fordi hans holdninger var for bramfri.

PH har skrevet revysangen ”Man binder os på mund og hånd” til Kjeld Abells revykomedie Dyveke i 1940. Dette blev PH’s første offentlige udtryk for modstand mod den tyske besættelsesmagt i Danmark, og resulterede, blandt andre ting, i at PH og hans kone, Inger Henningsen, i 1943 måtte flygte til Sverige for at undgå at blive forfulgt af tyskerne. Pudsigt nok var en af passagerene på båden der skulle bringe PH og hans kone til Sverige, en kendt dansk designer, nemlig Arne Jacobsen. Dog kunne end ikke denne forfølgelse give PH mundkurv på, og han vendte tilbage til Danmark i 1945, hvor han begyndte at skrive fast for Social-Demokraten, Information og Politiken. Her skrev han sin kritik af retsopgøret og forholdene i de tyske flygtningelejre, og om sin foragt for kommunismen, hvilket var en usædvanlig holdning i efterkrigstidens Danmark.

Der er ingen tvivl om, at PH er kendt som en bramfri mand, både i sit design og sine holdninger. Hans eftermæle lever videre i nogle af verdens mest populære designs og Danmarks mest rungende revytekster. PH blev i sin alderdom ramt af Parkinsons sygdom og valgte derfor at donere sin krop til lægevidenskaben. I dag indgår hans præserverede torso i præparatsamlingen på Panum Instituttet, hvor medicinstuderende bliver undervist i menneskets anatomi. PH må siges at være funktionalist til det sidste.