Nanna Ditzel

En alsidig kvinde af mange talenter

Nanna Ditzel (1923-2005) blev født og voksede op i København. Her uddannede hun sig først som møbelsnedker, og læste derefter på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiets Arkitektskole. Her blev hun undervist af Kaare Klint, funktionalitetens og shakerdesignets mester. Som det kan ses på mange af hendes møbeldesigns tog hun ved lære af Klint-skolen og designede møbler med fokus på funktionalitet og gode materialer. Dog stoppede hun aldrig med at eksperimentere, og lagde sidenhen de fleste af Klint-skolens principper på hylden. Efterfølgende er hun blevet kendt som en pioner inden for alternative materialer som areoplanfiner, glasfiber og kurveflet. Desuden har hun udover møbeldesign arbejdet med smykkedesign, og design af sølvtøj og tekstiler. Nanna Ditzel står bl.a. bag den berømte tekstilkollektion Hallingdal fra 1965, som hun tegnede for Unikavæv. Nanna Ditzel må siges at være en alsidig kvinde af mange talenter.

Prisbelønnet arbejde

På Kunsthåndværkerskolen, hvor hun studerede fra 1943-1946 mødte hun Jørgen Ditzel (1921-1961), som senere skulle vise sig at blive hendes ægtemand. De blev gift i sommeren 1946 og etablerede senere samme år deres egen tegnestue i København. Herfra designede de mange prisvindende møbler, og startede et livslangt samarbejde med Unikavæv og Georg Jensen. Efter Jørgen Ditzels pludselige død i 1961 fortsatte Nanna Ditzel tegnestuen alene, og begyndte at eksperimentere med alternative materialer i møbelproduktion. I slutningen af 1960’erne vakte hun stor opmærksomhed med møbler lavet af polyester og glasfiber. Denne modige og eksperimenterende stil er kendetegnende for Nanna Ditzel, der gennem hele sin karriere lod sig inspirere af nye trends og materialer, og aldrig stoppede med at forny sit design.

I 1968 giftede Nanna Ditzel sig med møbelforhandler Kurt Heide, som boede i London. Senere samme år flyttede hun sin tegnestue til det nordlige London, hvor hende og ægtemanden Kurt Heide etablerede virksomheden Interspace, som hurtigt blev internationalt kendt. På trods af, at Nanna Ditzel havde adresse og arbejdsliv i London, holdt hun stadig fast i sit tætte samarbejde med den danske virksomhed Georg Jensen. Efter Kurt Heides død i 1985 flyttede Nanna Ditzel tilbage til Danmark, hvor hun fortsatte sin karriere 20 år endnu.

Postmodernistisk design

Nanna Ditzels ’Bænk for to’ fra 1989 er i dag et designikon. Det postmodernistiske design bryder op med bænkens almindelige form, og Nanna Ditzel giver den i stedet et 90 graders knæk, så denne indbyder til samtale og nærvær. I stedet for skulder mod skulder sidder man nemlig vendt mod hinanden, så det er muligt at have øjenkontakt. Ryggene er lavet af millimetertyndt areoplanfiner med silketryk, en detalje der gjorde at bænken året efter dens udgivelse vandt guldmedalje ved International Furniture Design Competition i Japan. Som det nærmest kan ses på den smukke bænk, var Nanna Ditzel i designet inspireret af sommerfuglens form og farverige udtryk. ’Bænk for to’ var desuden det første ud af mange fælles projekter mellem Nanna Ditzel og Fredericia Furniture, som hun senere gik hen og blev husdesigner for, sammen med kollegaen Børge Mogensen.

Nanna Ditzel har gennem sin lange karriere modtaget mange priser og hædersbeviser for sine designs. Sammen med ægtefællen Jørgen Ditzel tegnede hun i 1950’erne smykker for Georg Jensen, samt møbler og tekstiler for Unikavæv, som vandt sølvmedaljer ved Triennalerne i Milano i 1951, 1954, 1957 og guldmedalje i 1960. I 1956 modtog de Lunningprisen. I 1995 blev Nanna Ditzel udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og i 1996 blev hun udnævnt til Honorary Royal Designer af Royal Society of Art i London. I 1997 modtog hun Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat og i 1998 fik hun tildelt Kulturministeriets livslange arbejdslegat. Desuden er hendes ’Høje børnestol’ fra 1955 blevet optaget i dansk Kulturkanon. Nanna Ditzel er altså en betydningsfuld kvinde i dansk design- og kulturhistorie.