Danish Modern er den nok mest populære møbelæra inden for dansk design. De klassiske og tidløse møbler, produceret i overordentlig god kvalitet, er stadig i dag at finde i offentlige bygninger og private hjem i Danmark og resten af verden. Perioden strækker sig fra slutningen af 1920’erne til ca. 1970. I denne periode blev der tegnet mere end 10.000 forskellige danske designmøbler og -genstande, hvoraf mange af disse blev solgt i tusindvis i hele verden. Det er derfor ikke noget under, at Danish Modern er berømt i stort set hele verden.

Inden for perioden Danish Modern findes de gamle traditionelle designere som Kaare Klint. Manden der introducerede begrebet om menneskets anatomi i design. Poul Henningsen, som skabte en genial lampeskærm, der udnytter mest muligt lys på en behagelig måde, og som stadig i dag ikke har set sin overmand. Der findes også de unge afstikkere, rebellerne, såsom Verner Panton der eksperimenterede med plastik og aldrig fik nok af farver, og Poul Kjærholm, snedkeren der forelskede sig i møbler af stål og læder fremfor det klassiske træ. Derimellem findes flere andre lige så geniale og revolutionerende danske designere, som pudsigt nok næsten alle har arbejdet sammen, for hinanden eller deltaget i de samme konkurrencer. F.eks. har både Verner Panton og Hans J. Wegner arbejdet for Arne Jacobsen

Børge Mogensen og Hans J. Wegner designede i en kort periode møbler sammen, og var i øvrigt livslange venner. Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygtede begge til Sverige i den samme lille robåd. Det virker næsten som om, alle de kendte danske designere har haft noget med hinanden at gøre på den ene eller den anden måde. Mange føler sig overbeviste om, at der er noget helt særligt, der har gjort netop denne gruppe mænd til så dygtige arkitekter, snedkere og designere. Alle har de det tilfælles, at de er gået over i verdenshistorien. Dog skyldes deres genialitet en så triviel ting som omstændigheder. Forklaringen kan du få i det følgende.

Teksten fortsætter under billedet.

Foto: Ukendt. Public Domain Finland. Billede af Arne Jacobsen, 1968.

Hvorfor dansk design opstod

Danish Modern-stilen, som så småt begyndte i slutningen af 1920’erne, var et resultatet af efterkrigstidens opgør med de tidligere overpyntede og storslåede stilarter inden for art nouveau, hvor dekorative udskæringer, et overvæld af farver og løvefødder på badekarret stjal opmærksomheden fra møblets egentlige funktion. Grunden til at lige netop denne moderne stilart blev så populær i Danmark såvel som i resten af verden, skyldes en række tilfældige begivenheder.

I 1930’erne, i forbindelse med starten på anden verdenskrig, begyndte staten at spille en større og større rolle for samfundsudviklingen, i Skandinavien især. Særligt i Danmark, hvor vi efter anden verdenskrig færdigudviklede det vi i dag kender som velfærdsstaten, kom efterkrigsmentaliteten til at handle om social retfærdighed og demokrati. Befolkningen var optaget af en fremskridtsoptimisme, og man havde troen på, at man kunne planlægge en bedre verden, som man havde gjort det med demokratiet og velfærdsstaten. Alt skulle være funktionelt og demokratisk. Dette afspejledes i arkitekterne mentalitet og arbejde, hvilket er grunden til, at dansk design er kendt for sine funktionelle og demokratiske møbler.

Mere konkret når der snakkes Danish Modern, menes der især designerne Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Verner Panton, Finn Juhl, Børge Mogensen, Ole Wanscher og Poul Kjærholm mfl. En pudsig detalje er, at de næsten alle er født inden for de samme 12 år. Alle disse mandlige, danske designere, med undtagelse af Poul Henningsen, er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som var inspireret af den tyske Bauhaus-skole. Bauhaus-skolen underviste i et væld af kunsthåndværk, som arkitektur, maleri, design osv. Efter Ludwig Mies van der Rohe tiltrådte som leder i 1930, fokuserede skolen især på arkitektur, inden den blev lukket af nazisterne i 1932. Skolen var en af de største indflydelser på den modernistiske bølge og var en stor inspirationskilde til underviserne på Kunstakademiet i Danmark.

Især én lærer satte sit præg på Kunstakademiet, og på hele historien om dansk design. Denne lærer er Kaare Klint, også kaldet den moderne møbelkunsts fader. Kaare Klint underviste på Kunstakademiet som professor i bygningskunst fra 1944 til sin død i 1954, hvorefter to af hans tidligere elever, Børge Mogensen og Ole Wanscher, senere skulle komme til at overtage posten. Kaare Klint var en af de første danske designere, der brugte menneskets egen ergonomi som inspiration til sine møbler. Denne viden og genialitet delte han med sine mange elever, der senere skulle gå hen og blive prominente danske designere. Det siges i dag, at de designede deres møbler ud fra Klint-skolens principper.

Dette var en revolutionerende og nytænkende måde at designe møbler på, der fjernede fokus fra det æstetiske og kun fokuserede på det funktionelle. Det siges også blandt designhistorikere, at de danske designeres forsøg på at fokusere så lidt på æstetik og så meget på funktionalitet som muligt, blev til en stil i sig selv. En stil vi kender i dag som den meget æstetiske Danish Modern.

Da salget af danske møbler tog fart

Grunden til at historien om disse danske funktionalistiske møbler udspillede sig som den gjorde, skyldes bl.a. den sene industrialisering i Danmark. Igennem mange år lagde danskerne stor vægt på håndlavet kvalitet. Mange unge mænd uddannede sig til håndværkere og lagde en stor ære i deres arbejde. Fokus var altid på den høje kvalitet og på det naturlige materiale, for det meste træ. Et træk der ofte går igen blandt de populære danske designere, dog med et par undtagelser, er deres forkærlighed for det gode træmateriale. Dette resulterede i utroligt smukke, men tunge og upraktiske møbler. Først efter industrialiseringen, da møbelproduktionen lidt efter lidt blev flyttet fra snedkerværkstedet til fabrikkerne, tog salget af danske designmøbler virkelig fart. 

I modsætning til snedkerne, som lagde stor ære i møblernes samlinger, kunne fabriksmøblerne ofte skilles ad, eller først blive skruet sammen senere. Dette gjorde transporten til udlandet meget nemmere, da møblerne fyldte mindre i transport end de traditionelle snedkermøbler, der ikke kunne skilles ad. Meget heldigt for udbredelsen af dansk design kulminerede dette også med, at Danmark fulgte Englands devaluering på 30% i september 1949. Dette gjorde danske møbler meget billigere i USA, og skete nogenlunde samtidig med, at markedsføringen af danske møbler slog igennem i resten af verden, og USA især. Altså blev transporten væsentligt nemmere, møblerne blev væsentligt billigere, på samme tid som markedsføringen virkelig toppede i USA. Dette resulterede i at dansk design, på en heldig og til dels uforudsigelig måde, pludselig blev meget populært i USA.

Teksten fortsætter under billedet.

Foto: Ukendt. Public Domain. Danmark. Billede af Børge Mogensen.

Dansk design til alle

Den lidt sene industrialisering i Danmark i forhold til andre vestlige lande, gjorde, at der var meget stor fokus på kvalitet. De danske snedkere, arkitekter og designere satte fokus på kvalitet og det gode håndværk. Deres vision var at skabe funktionelle møbler, som kunne holde i flere generationer. Desuden skulle møblerne også være så blottet for stil, og kun fokusere på det funktionelle, at de kunne passe ind i ethvert hjem. Møblerne var designet af arbejderklassens håndværkere og snedkere, og blev designet til den brede voksende middelklasse i Danmark. 

Det var ikke meningen, at møblerne skulle være dyre. Møblerne skulle kunne købes af alle og tjene et højere formål end æstetik. Designernes egentlig ideologi udsprang fra et praktisk og demokratisk formål. Derfor er det en smule ironisk, at mange af møblerne i dag er dyre samleobjekter og et billede på god smag. Det billede på at den gode smag indebærer Ægget, Koglen eller Svanen er en efterhånden så integreret del af møblernes historie. Når vi ser på et design af Arne Jacobsen eller Poul Henningsen, får vi en fornemmelse af kvalitet. Selvom møblerne er lavet i en overordentlig god kvalitet, skyldes en stor del af deres fremtoning i verden virkelig god markedsføring. Den danske designæra var på mange måder et billede på sin tid, og tog meget held med derfra. Bl.a. at reklamebranchen virkelig toppede i denne periode.

God markedsføring i både ind- og udland var det der gjorde, at vi stadig i dag ser møblerne som klassikere. Markedsføringen har solgt produkterne til hele verden, og med dem en skandinavisk livsstil. Derfor bruges ord som demokratisk design stadig i dag, når vi beskriver denne designæra. Markedsføringen skabte dengang en romantisering af de danske designere, som de eneste der havde ’det’. Noget helt unikt og særligt for kun denne ene gruppe mennesker.

Men i virkeligheden er møblerne ikke født klassikere, som det ofte hævdes. Det er en værdi, der tillægges dem ud fra omstændighederne. Bl.a. blev møblerne, selvom de var designet til middelklassen, i høj grad først gjort offentligt tilgængelige i Illums Bolighus. Det er et klart billede på den snobeffekt markedsføringen bragte med sig. Selvom designernes ideologi henvendte sig til middelklassen, satte markedsføringen fra første dag et præg af eksklusivitet og luksus, ved at gøre dem tilgængelige i et high-end shopping center. Efterfølgende er møblerne kun steget i værdi og prestige, og designerne nåede ikke deres mål med at tjene middelklassen i generationer. I dag kan man sige, at det egentlig kun er IKEA, der har formået at leve op til de funktionelle designeres ideologi om demokratisk design til alle.

Møbelbranchen i dag

Dansk design havde sin helt store æra i perioden 1920’erne til 1970’erne, som tidligere nævnt. Dog skete der en kæmpe stagnering i markedet fra slutningen af 1970’erne helt indtil slutningen af 1990’erne, hvor der stort set ikke blev produceret nogen nævneværdige møbler. Hertil kan spørgsmålet stilles: hvad var grunden til dansk designs storhed og fald? Svaret er ret simpelt. Bl.a. fordi at den nye generations designere på godt og ondt blev målt og sammenlignet med guldalderens designeres kæmpe succes, og derfor altid stræbte efter at gøre det ligeså godt. Dog var fejlen, at det der gjorde Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Hans J. Wegner til forbilleder i dansk designs guldalder, var det samme der gjorde, at den næste generation af designere fejlede.

Den funktionelle og demokratiske ideologi som de danske designere udsprang af, var fordi, de var et produkt af deres tid, og var banebrydende, revolutionerende, og for nogle endda provokerende. Der hvor den næste generation fejlede, var ved at tro, at funktionelt og demokratisk design var formlen for succes. Altså gik branchen fra at være progressiv til en ny generation af designere, der i et forsøg på at holde fast i den tidligere generations måde at gøre tingene på, endte med at blive konservative. Den nye generations fiasko i branchen resulterede bl.a. i, at en gruppe unge danske møbeldesignere i 1990’erne indledte en udstilling på Trapholt med en rituel afbrænding af Wegner-møbler for at tage en endelig afsked med Danish Modern.

Branchen er først i 2000’erne og især 2010’erne kommet ovenpå igen, med en helt ny generation af banebrydende designere der har fået navnet New Nordic Cool. Dette indebærer en generation af danske designere, der har taget Danish Modern stilen og bevaret det der gør den speciel og demokratisk, men har gjort stilen til deres egen. New Nordic Cool indebærer bl.a. mærket Hay, som for tiden er populært i store dele af verden, men også udstillingen Danish Made – On Your Shoulders har virkelig fået verdens øjne op for dansk design, endnu engang. Forestillingen skulle havde været en engangsting i Milano, men var så populær, at den senere blev inviteret til London Design Week og sidenhen Shanghai Design Week.