10 møbelklassikere, som du sikkert kender
Hos Brainchild hylder vi de danske møbelklassikere gennem vores bogstavelige fortolkninger. På denne side går vi i dybden med 10 af de møbelklassikere vi har fortolket. Kender du dem alle?
Brainchilds motiver er lavet med inspiration i og anerkendelse af de danske møbeldesignere, der i 50’erne og 60’erne satte en ny standard for dansk møbeldesign. De danske møbeldesignere skabte ikoniske værker, som vi forbrugere stadig pryder vores hjem med, den dag i dag.
Hos Brainchild sætter vi en ære i at fortolke danske møbelklassikere, for på vores egen måde at bringe det kreative og eksperimenterende formsprog videre i vores tid. Vi går ikke på kompromis, for det ville møbeldesignerne aldrig gøre. Vi skaber plakater, sengetøj, træfigurer og meget andet boligtilbehør, som er møbelklassikerne værdige, og sætter standarden for nutidens designs.
På denne side tager vi dig med tilbage til tiden, hvor de danske møbelklassikere første gang så dagens lys, og hver og én blev en del af en vigtig designperiode, som vi fortsat beundrer.
Svanen – Arne Jacobsen
Stolen uden lige linjer
Svanen er en af de tre stole som Arne Jacobsen (født 1902) tegnede i 1958 til sit store mesterværk, SAS Royal Hotel, i København.
Arne Jacobsen fik særlig stor anerkendelse for sine stole. Det var aldrig set før inden for dansk møbeldesign, at stole med så stilrene designs, ikke havde nogen lige linjer. Med sine bløde kurver og sit enkle udtryk, blev Svanen et mesterværk, som afspejler en ikonisk tid i dansk designhistorie. Arne Jacobsen blev sammen med en gruppe andre arkitekter, herunder Finn Juhl og Poul Henningsen, en del af den banebrydende modernisme. Arkitekterne satte standarden for en ny, mere enkel og moderne måde at leve på – hvilken vi stadig lader os inspirere af den dag i dag, når vi indretter vores hverdagsrum.
Man kan ikke sige møbelklassiker, uden også at sige Svanen. Derfor er Svanen selvfølgelig også en af vores yndlings fortolkninger, og den pryder vores plakater i en symfoni af former og farver.
Vores fortolkning af Svanen fås som plakater, lærredsprint, træfigurer og nøgleringe. Vores træfigur, Svane Figuren, har vundet den anerkendte designpris ‘Bolig Magasinets Design Favoritter 2021’, hvilket vi er meget stolte af.
Pelikanen – Finn Juhl
Stolen, der kom flyvende før sin tid
Finn Juhl (født 1912) omtalte sig selv som autodidakt møbeldesigner. Hans drøm var at blive kunsthistoriker, men hans far mente, at han skulle være arkitekt. Finn Juhl færdiggjorde dog aldrig uddannelsen som arkitekt, fordi arbejdet som møbeldesigner tog for meget af hans tid.
Finn Juhl havde i sit arbejde som møbeldesigner en mere kunstnerisk tilgang til sine designprocesser end mange af modernismens andre arkitekter, der tog udgangspunkt i møblernes praktiske funktion. Han så sine møbeldesigns som små skulpturer, og arbejdede meget med organisk formsprog. Møblerne skulle udstråle en samlet enhed, hvilket betød, at det i arbejdet med de forskellige elementer og dele var vigtigt for Finn Juhl, at overgangen mellem de forskellige elementer skulle syne så naturlige som muligt, og ofte helt usynlige.
I 1940 designede Finn Juhl stolen, Pelikanen. Med sin skulpturelle og noget “mærkelige” organiske form, var stolen forud for sin tid. Stolens ryg og sæde er begge fuldt polstrede og syningerne er næsten helt usynlige. Stolen ligner en svævende fugl på tykke ben. Pelikanen var måske lidt for meget forud for sin tid, idet den blev glemt og først i 2001 blev produceret på ny. I dag passer stolen perfekt ind i den moderne tids indretningstendenser, og bliver produceret i både tekstil og læder.
Pelikanen spreder sine vinger ud og flyver ind i vores sortiment, hvor den lander smukt blandt vores øvrige fortolkninger af danske møbelklassikere.
Bamsestolen – Hans J. Wegner
Et varmt kram uden begrænsninger
I 1951 designede Hans J. Wegner (født 1914) Bamsestolen. Bamsestolen ses af manges som den omfavnende bamse, der bare står og venter på at du sætter dig, så den kan give dig et kram. Den tanke fik en journalist i hvert fald, da han så stolen for første gang. Mødet med journalisten blev stolens dåb, idet den fik sit berømte kaldenavn ved dette møde.
Bamsestolen blev med sin karakteristiske form en nyfortolkning af den kendte øreklapstol. Bamsestolen skulle omfavne, men ikke begrænse brugeren af stolen. I den forbindelse fik stolen også sine karakteristiske “strittende” armlæn, med plads til at brugeren kan variere sin siddeposition. Med sit polstrede ydre kan stolen syne sårbar, da tekstil ikke er lige så slidstærkt som læder, men med en polstring i Hallingdal stof, blev Bamsestolen meget slidstærk. Bamsestolen er en ikonisk lænestol, som på ingen måde går på kompromis med kvalitet og komfort.
Brainchilds bogstavlige fortolkning af Bamsestolen leger med den tanke som journalisten italesatte, da han så stolen for første gang – den omfavnende bamse med sine poter og sit bløde udtryk. Brainchilds fortolkning af Bamsestolen er en favorit blandt både børn og voksne.
Myren – Arne Jacobsen
Lille men stærk
Myren blev designet af Arne Jacobsen i 1952 til kantinen i virksomheden Novos (i dag Novo Nordisk). Med sin smalle talje og sine tre ben passer Myren perfekt ind i en kantine, hvor den skal fylde mindst muligt. Novo Nordisk ændrede dog designet i 1971, hvor stolen fik tilført et ekstra stoleben. Ændringen i designet skete, fordi Novo Nordisk ville undgå, at deres medarbejdere kom til skade ved vippeulykker på stolen i frokostpausen.
Myren er den første stol i dansk designhistorie, hvor sæde og ryg går ud i ét. Den er en såkaldt skalstol, hvor både ryg og sæde består af mange lag formpresset finér og hvor træet blev tvunget ud i en position, der ikke tidligere var set inden for møbeldesign. Dette gjorde spisebordsstolen stabelbar, hvilket er en fordel, både når den skal transportes og opbevares. Teknikken udviklede sig yderligere under modernismen, og satte dagsordenen for en helt ny måde at designe møbler på.
Arne Jacobsen skabte en banebrydende symfoni i Myren, et æstetisk smukt møbel, med en enkel og komfortabel form. Myren var ikke oprindeligt designet til private forbrugere, da man, set med datidens øjne, ikke fik særligt meget møbel, når man købte stolen. Med tiden kom Myren heldigvis ud i de private hjem, hvor den stadig er at finde i dag.
Myren fylder ikke så meget, men alligevel fylder den meget i dansk designhistorie, og den er blevet en af de klassikere, vi gerne pryder vores hjem med. Ligesom stolen, er Brainchilds fortolkning af Myren enkel i sin formgivning, men med sine flotte detaljer og sit humoristiske udtryk, vil den helt sikkert vinde dit designhjerte.
Koglen – Poul Henningsen
Et lysende eksempel på dansk design
Koglen blev designet af Poul Henningsen (født 1894), også kendt som PH, til åbningen af Langelinie Pavillonen i 1956, hvor den første Kogle fortsat kan opleves.
Poul Henningsen var uddannet arkitekt, men brugte formentlig lige så meget af sin tid på at være kulturkritiker. Poul Henningsen var en mand, der var forud for sin tid og som ikke holdte sig tilbage, når det kom til at dele sine holdninger. PH var nytænkende, både i sin tilgang til design, men også i sin tilgang til kultur. Han var fortaler for en ny og friere tid, både for kunsten og kulturen. PHs kritiske og nytænkende tankegang kom særligt til udtryk i hans lysdesigns, hvoraf lysekronen, Koglen, er et af hans største værker.
Sammenligner man Koglen med datidens øvrige udbud af lysekroner, er det tydeligt, at PH havde en helt anden opfattelse af, hvordan en lampe skulle fungere i et rum. Den elektriske lyskilde var i 50’erne en del af husstandenes inventar, men datidens lysekroner var ikke skabt til at bære elektriske lyskilder. Nu begyndte lamperne at blænde og de var ikke spor funktionelle, i den ellers så funktionelle hverdag. Poul Henningsen ville skabe en lampe, der hørte den moderne tid til. PH skabte en innovativ og funktionel løsning – tre-skærms lampen. Med de tre skærme blev et banebrydende lampesystem skabt. Lyset blev nu kastet ud til de steder i rummet, der skulle lyses op, uden at lampen opslugte lyset. Vigtigst af alt var det, at PH lavede lamper, der ikke blændede. Denne teknik gjorde PH til en verdenskendt arkitekt, og med hans eftermæle er succesen kun vokset.
Lysekronen Koglen er et resultat af PHs kritiske tankegang, og må siges at være en genistreg. Lampen har nu levet i over 6 årtier og er et hit som aldrig før.
Brainchilds bogstavelige fortolkninger af Poul Henningsens Kogle lyser ethvert hjem op.
Ægget – Arne Jacobsen
En skulpturel vinder
Arkitekten og møbeldesigneren Arne Jacobsen tegnede i 1958 den verdenskendte stol, Ægget. Ægget er oprindeligt tegnet som en del af Arne Jacobsens totaldesign, SAS Royal Hotel, i København. Ægget skulle udgøre det bløde indre, som kontrast til hotellets stringente ydre.
Stolen er et eksempel på tidens, herunder især Arne Jacobsens, eksperimenteren med de rå materialer og disses egenskaber. Med sine organiske, skulpturelle og rene former, er Ægget den ultimative modsætning til SAS Royal hotellets skarpe kanter. Ægget og Svanen blev designet til at pryde hotellets lounge, og pryder fortsat loungen den dag i dag. Det er tydeligt at se ligheder i Æggets og Svanens formsprog, hvor de organiske former og ensartede stålfødder giver et samlet designudtryk. Ægget er sidenhen blevet et ikon for den moderne tid. Æggets formsprog taler meget ind i de aktuelle boligtendenser og afspejler mange af de værdier, som dyrkes i nutidens boligindretning.
Ægget er Brainchilds første bogstavelige fortolkning af en dansk møbelklassiker, og vil derfor altid have en særlig plads i vores hjerter. Ægget fås som plakat, lærredsprint, træfigur og nøglering, og indgår selvfølgelig også som ikon på vores sengetøj, sofapuder, muleposer, med mere.
Vintergækken – Poul Henningsen
Den lysende blomst, med det talende formsprog
Vintergækken er et symbol på håb og et tegn på, at vi går mod lysere tider.
I 1930 designede Poul Henningsen bordlampen Vintergækken. Vintergækken er med sine tre glasskærme endnu en af Poul Henningsens tre-skærms lamper. Lampen lyser behageligt, uden at blænde. Med sin organiske form svajer Vintergækken let og spreder sine hvide skærme ud, fuldstændig som en vintergæk i naturen spreder sine hvide blomsterblade, og lyser sine omgivelser op.
Hos Brainchild er vi fascinerede af det billedsprog, der inspirerede Poul Henningsen. Brainchilds fortolkning af Vintergækken er et let og friskt motiv, som spreder lys og lethed i din boligindretning.
Dråben – Arne Jacobsen
Spredes til vores hjem, som ringe i vandet
Arne Jacobsen er særligt kendt for sine totaldesigns. Han har især sat sit aftryk i Aarhus, hvis smukke rådhus han har designet, men han er alligevel særlig kendt for at have designet SAS Hotel Royal i København, hvor han skabte et harmonisk totaldesign ved at tænke hotellet som en helhed. Det stringente og firkantede ydre skulle have et organisk indre. Dråben er en af de stole, som Arne Jacobsen designede til hotellet. Dråben skulle omfavne sin gæst, men samtidig skabe fuld bevægelsesfrihed. Den er sammen med Ægget og Svanen en stærk trio, der er garant for god komfort og et æstetisk formsprog, som kun Arne Jacobsen kan skabe det.
Stolen har været ude af produktion i en årrække, men fra 2014 blev den produceret på ny. Dråben er et eksempel på den bæredygtige æstetik, som Arne Jacobsen og mange af de andre modernistiske arkitekter dyrkede. Det er en stol, som kan klare at “forsvinde” i en tid, for så snart at den ser dagens lys på ny, falder den let ind i vores indretning, som en regnbyges lette dråber.
Arne Jacobsen havde Dråben som en af sine egne favoritter, og her hos Brainchild forstår vi hvorfor. Du finder vores fortolkning af Dråben i et væld af farver og former, både som plakater, lærredsprint, træfigurer, mv.
Flowerpot – Verner Panton
Lampen, der lyste Danmark op i farver
I 50’erne og 60’erne var indretningen grå. Datidens møbeldesignere eksperimenterede ikke med farver og materialer, så meget af datidens interiør lignede hinanden. Det skulle heller ikke være i Danmark, at designeren Verner Panton (født i 1926) først slog igennem med sine farverige designs.
I 1970 deltog Verner Panton i en møbelmesse i Tyskland. Han skabte en udstilling, Visiona 2, der bestod af ét stort totaldesign. Som en del af dette totaldesign optrådte lampen Flowerpot i en masse forskellige farver. Med sit farverige og noget anderledes formsprog, satte den blomsterinspirerede emaljelampe sig fast på manges nethinder. Louis Poulsen, som på daværende tidspunkt producerede lampen, fik travlt som aldrig før. Som en reaktion på pendlens succes, tegnede og designede Verner Panton nu Flowerpot som en bordlampe, således at lampen kunne fås som både pendel og bordlampe i en masse forskellige farver.
Der er ingen tvivl om, at Flowerpot er et barn af sin tid. Lampen er født ind i en Flower Power tid, hvor dele af samfundet gjorde op med de tidligere generationers idealer og normer. Det var blevet tid til at tænke anderledes, eksperimenterende og kreativt. Flowerpot er et ikonisk eksempel på tidens tænkning. Flowerpot har fået sit navn fra Verner Pantons fascination af Flower Power bevægelsens visioner om en verden fyldt med ‘peace, love and harmony’.
Lampen var visionær, kreativ og enkel. Den skulle skabe glæde, lys og tanker om en mere fri hverdag. Der er er ingen tvivl om, at lampen imponerede sit publikum og fortsat gør det den dag i dag, hvor &Tradition har stor succes med at integrere lampen i nutidens trends.
Flowerpot har givet farve til samfundet, og det er ikke til at komme uden om Flowerpot, når man snakker om danske designklassikere. Brainchilds fortolkning af Flowerpot er en uundværlig spiller i vores samling af motiver, og tilfører et legende lys til vores produktsortiment.
Påfuglestolen – Hans J. Wegner
Dekorativ minimalisme
Påfuglestolen er en ikoniske lænestol, designet af snedker og møbeldesigner Hans J. Wegner. Lænestolen blev sat i produktion i 1947 og produceres stadig i dag.
Påfuglen er et resultat af Hans J. Wegners fornemmelser for godt håndværk og æstetik. Wegner eksperimenterede med form og design i sin søgen efter at skabe den perfekte stol. Påfuglestolen er udført i træpinde og tilhører dermed pindestolefamilien. Under modernismen blev pindestolene en ny, banebrydende møbeltradition i Danmark, som gav samfundet helt nye typer af hverdagsmøbler. Møblerne skulle være lette, enkle og behagelige at sidde i, så de passede ind i alle hjem, lige fra den lille lejlighed til den store villa.
Da Hans J. Wegner designede Påfuglestolen i 1947 var det ikke meningen, at stolen skulle have en særlig, dekorativ karakter. Det var heller ikke Wegners intention, at lænestolen skulle ligne en påfugl, men en kombination af den enkle og ergonomiske æstetik, kulminerede ud i stolens flotte ryg. De flade elementer på stolens rygpinde gør det behageligt at læne sig tilbage i stolen, på trods af dens enkle og spinkle materialer. Møbeldesigneren Finn Juhl kunne se en lighed mellem den smukke påfugls fjer og Hans J. Wegners nye lænestol. Finn Juhl mente, at lænestolens ryg spredte sig smukt ud, ligesom påfuglens fjer. Det var således selveste Finn Juhl, der gav Påfuglestolen sit kælenavn.
Brainchilds fortolkning af Hans J. Wegners ikoniske Påfuglestol er en storslået hyldest til den kreative og nytænkende møbelklassiker, der satte standarden for vor tids designikoner. Påfuglen er et farverigt og betagende motiv, der, ligesom stolen, vækker beskuerens opmærksomhed.
Brainchilds designklassikere
Kendte du alle møbelklassikerne? Vi har nu være turen rundt om 10 unikke designs, som vi her hos Brainchild fortolker bogstaveligt.
Har du fået lyst til at se nærmere på vores hyldest og bidrag til den danske designhistorie, så tag et kig på vores plakater, træfigurer samt mange andre spændende produkter, som helt sikkert vil give dig et smil på læben.